Krukke med hulemalerier fra Frankrig

Posted on 24. okt. 2014 in Alle malerier, Krukker mv.

Krukke med hulemalerier fra Frankrig

Højde 23 centimeter – akryl, slagmetal, tusch

Motiverne på denne krukke er hentet fra Niaux Cave og Lascaus Cave i Frankrig. Motiverne menes at være omkring 30.000 år gamle. Der var altså også folk, der forsøgte at udtrykke sig kunstnerisk blandt vore forfædre. Malerierne har utvivlsomt haft en guddommelig eller overjordisk betydning for den måde, folkene på den tid så deres omgivelser på. Et dyr havde måske en egenskab eller en styrke, som jægeren kunne få del i ved at nedlægge det.

En anden hule, Chauvet Cave i Frankrig, blev i øvrigt opdaget ved et tilfælde i 1994 af nogle store drenge, der gik på opdagelse i bjergene. Verden gemmer altså stadig på overraskelser fra vores fortid!

Husk at klikke på det største billede for at få det op i stor gengivelse. Her kan du også zoome ind på detaljer.

 

 

23 centimeter - Stenkrukke med hulemotiver

23 centimeter – Stenkrukke med hulemotiver

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *