JFK

Posted on 15. feb. 2014 in Alle malerier, Collager, Portrætter

JFK

Størrelse: 60×60 – Akryl/print

John Fizgerald Kennedy. En opgave i kunstnergruppen Art Club X hed, at vi skulle lave et maleri, hvor bogstavet x indgik på en eller anden måde.

Min tanke var omkring 50-året for John F. Kennedys mord, at hvis han havde levet i dag, ville man sige, at han havde x-faktor. Også selv om man i dag jo ved alt om, at han menneskeligt set havde lige så store mangler, som alle vi andre. Hen over bogstavet X er et Kennedy-citat: “Mankind must put an end to war, or war will put an end to mankind”. Sørgeligt sandt, og tilsyneladende stadig uopnåeligt. Og et signal om, hvem han OGSÅ var som menneske.

B52-bombeflyet, som kommer ind over JFK bagfra og bombeflyene, der smider deres dræbende last, symboliserer, at krigen i Vietnam lurede lige i baggrunden. JFK blev skudt 22.11.1963, og i 1965 brød Vietnam-krigen ud for alvor. Soldaterne i forgrunden signalerer både krig – og at Kennedy jo som bekendt blev skudt. Af Lee Harvey Oswald, af CIA, af en tidligere soldat? Eller ???????

Og hvordan havde verden mon set ud i dag, hvis IKKE JFK var blevet myrdet? Men det får vi jo aldrig at vide!

Husk at klikke på det store billede. Så kan du også zoome ind på detaljer.

JFK

 

[facebook_like_button]

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.